Tirsdag d. 24. november 2015. Den aften, som mange Aktive Kvinder fra Silkeborg havde glædet sig til. 245 medlemmerne havde den store fornøjelse at opleve Lars Lilholt ”live” på scenen i
Lunden. Køen var lang da kasserne åbnede, alle glade og forventningsfulde kvinder.
Marianne bød alle velkommen. Så kom Lars Lilholt på scenen med alle hans guitarer. Vi hørte
en del sange og fik forklaret hvordan teksterne er glimt fra Lilholts livsoplevelser. Som f.eks. da den lyshårede Ninna fra Vestjylland total slog benene væk under Lilholt. Svigerforældrenes meget ærlige mening, gjorde så stort
indtryk, at det også blev til en sang.
Lars Lilholt er opvokset i Ålborg, da hans farbror havde en danseskole, var det naturligt, at han skulle gå til dans. Men som han selv siger: ”Hver
gang, skulle jeg ind på midten, for at vise det, som var forkert ”. Så da han blev inviteret ind til Vild med dans, var svaret klart ”Nej Tak”.
Hvidstengruppen, frihedskæmperne
fra Hvidsten Kro, har også givet inspiration til en sang, dog i samarbejde med Gerda Fiil Jessen, der var Marius og Gudruns Fiils yngste datter. Da Nationalmuseet havde 200-års jubilæum i 2007, sang Lars Lilholt sangen i Det Kongelige Teater
foran dronningen og et fyldt teater.
Frihedsmuseet har trykt sangteksten som forord, til en ny bogudgivelse om Hvidstengruppen. Lilholt har også deltaget i ”Poppen af toppen” i år, som han
beskriver som en storslået oplevelse. Han har også lige været med i ”Hvem vil være millionær” som vi har til gode at se på TV.
Super hyggelig aften med en god stemning
i salen. Det er en fornøjelse at se så mange ”Aktive Kvinder”.
Ref. Maja
Se også billederne i fotoalbummet Lars Lilholt, der er øjebliksbilleder
fra arrangemetet.