Henrik Byager

En veloplagt Henrik Byager.

”Kom og se mit gode liv…”  

Foredrag v/Henrik Byager.

Torsdag den 11. februar var 142 aktive kvinder mødt op til foredraget. 

Henrik Byager skulle holde et foredrag om danskernes nye livsstil.

Inden Henrik Byager gik på, blev Elisa kaldt frem, hun havde 25 ås jubilæum i Aktive Kvinder Silkeborg. Marianne sagde flg. ord til Elisa:

Elisa er en person der har ydet et helt utroligt stort og loyalt arbejde for denne forening. Hun er en person, der i den grad har betydet, at foreningen består endnu efter 85 år. En person der altid - uanset formænd har arbejdet utrætteligt for foreningen (- også selvom der ind i mellem skulle en dag eller to til). Er den, der altid er og har været parat til nye udfordringer og tiltag.

En person der har forstået og været parat til at se og følge den udvikling samfundet og alle vi andre er en del af.

Elisa - tusinde tak for en kæmpe indsats fra hele bestyrelsen og alle medlemmerne i Aktive Kvinder Silkeborg.

Elisa modtog en flot buket og medlemmerne rejste sig og klappede.

Derefter kom Henrik Byager på og holdt et foredrag om danskernes ændrede livsstil i forhold til tidligere. Han omtalte bl.a. at alle har lyst til at ytre sig og ”ved alt”, lige fra folkekirke til campingferie, og at det endog var folk fra et bestemt parti, der købte mest sexlegetøj!

Det gode gamle Danmarks grundholdninger om at man hørte sammen og lignede de andre i en overskuelig verden holder ikke mere. Danmark er i skred. Nye grupperinger dannes, uvished om, hvor vi skal hen, og større fokus på: Hvem er jeg, hvordan går det mig og mine?

Danskernes værdier drejer sig nu mere om velfærd, tryghed, mine børn, min sygdom, min gamle mor, men også frygt for terror, fremmedgørelse m.v., og kvalitet: ”Når jeg betaler så meget”. Hertil kommer den medieskabte virkelighed.

De flestes verden i dag drejer sig om livskvalitet, hvor der ikke er nogen facitliste, og hvor det at spilde tiden er en synd. Livet er en rejse efter mening, og jeg er helt unik.

Efter foredraget blev der serveret kaffe og the, og så var der tid til kommentarer og spørgsmål.

 

Elisa med buket og gaver.
Der lyttes koncentreret.
Der stilles spørgsmål.
Elisa, Ketty og Lillian i et ledigt øjeblik.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 09:32

Jeg er blevet forhindret i foredrag i aften

...
16.04 | 22:35

Jeg vil gerne melde afbud til foredraget med Sara Maria Franch Mærkedal d. 19.04.18.

...
09.04 | 15:33

Jeg vil gerne tilmelde mig Gl.Estrup 4 december og
Elsebeth Egholm 13. september

...
08.04 | 18:35

Jeg vil gerne tilmelde mig til Gl. Estrup den 4.december.

...
Du kan lide denne side