Generalforsamling 2020

Dagsorden

Generalforsamling tirsdag 10/3 2020 kl. 18.00 Medborgerhuset

  1. Valg af stemmetæller: 2 + 1 bestyrelsesmedlem
  2. Valg af dirigent
  3. Aflæggelse af bestyrelsens beretning
  4. Godkendelse af revideret regnskab
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år, på valg er:
    Elisa Bjerg Jensen – villig til genvalg
    Anne-Marie Wulff Nørholm – villig til genvalg
  8. Lillian Kristensen – stiller ikke op til genvalg
  9. Valg af suppleanter for 1 år, på valg er:
    Hanne Frandsen – ønsker ikke genvalg
    Marianne Vinkler Lassen – villig til genvalg
  10. Valg af revisor for 2 år, på valg er:
    Jytte Bolby – villig til genvalg

    10. Valg af revisorsuppleant for 1 år, på valg er

           Kirsten Sunesen – Ønsker ikke genvalg

    11. Evt.

Referat Generalforsamling Aktive Kvinder Silkeborg den 10. marts 2020 i Medborgerhuset

106 medlemmer var mødt ind. Mange afbud pga. Corona situationen.

Fra bestyrelsen deltog: Elisa, Anne-Marie og Jytte. (Fraværende Maja, Bente, Lillian og Ketty)

Valg af stemmetæller: Bente Jensen, Marianne Vinkler Lassen

Valg af dirigent: Jonna Melau Jensen blev valgt

Bestyrelsens beretning.

Det blev Elisa der aflagde beretningen, da Maja meldte fra pga. Corona situationen.

Efter generalforsamlingen sidste år, blev det besluttet at køre bestyrelsen kollektivt.

Pr. 31 dec. Var vi 598 medlemmer. Vi har jo været oppe og runde de 600, det håber vi, at vi kommer igen 2020.

I året 2019 har vi desværre mistet to medlemmer:
Ære være deres minde.

Året startede med et foredrag med Cecillie Hother, ”Min store verden”,
et meget spændende foredrag om hendes liv og karrierer. 131 deltog.

28. februar havde vi vores generalforsamling – 190 deltog.

I marts var vi inviteret til en aften hos Blomst og Gren med temaet forår. En spændende og inspirerende aften for 146 deltagere.

Marts var også måneden, hvor vi havde udflugter til Tirpitz.
Museet Tirpitz gav et meget interessant og historisk tilbageblik samt tidsbillede på tiden under 2. verdenskrig. Udflugten fortsatte med et besøg hos Ravhuset, Hennebjerg. Det blev til to datoer med 104 deltager.

I april var der mulighed for at opleve en aften i JMT med Rasmus Bjerg,
der fortolkede John Mogensen. 200 havde taget mod tilbuddet.

I april havde vi også et foredrag med forfatter Leonora Christina Skov.

Hun fortalte om skriveprocessen og hvorfor netop bogen ”Den, der lever stille”, var så vigtig at få skrevet. Det blev en meget spændende aften. Hun fik litteraturprisen ”De gyldne Laurbær” i 2018. Der deltog 278 denne aften.

Kronborg Slot havde været på flere medlemmers ønskeliste, I maj tog vi så turen til dette fantastiske historiske slot. Efter en meget spændende rundvisning, hvor vi bl.a. fik hilst på Holger Danske i kælderen, fortsatte turen med en byvandring i Helsingørs historiske små gader og flot bevarede bygninger. Det blev til 2 ture hvor i alt 93 deltog.

Så var der dømt sommerferie.

Efteråret startede i august med en flot tur til Fanø. Vi oplevede den 

meget attraktive ø, der rummer et meget rigt dyreliv. Samt en af de bedste badestrande. Fik set eksempler på de meget flotte drager, som øen er kendt for. På ørundturen fik vi også et lille indblik i Fanøs rige kulturliv med de historiske bygninger. Alt i alt 3 spændende ture, hvor i alt 160 deltog.

Naturhistorisk Museum havde arrangeret en særudstilling for Troels Kløvedal – ”Frihedens Værksted”.

Da bestyrelsen gerne ville give jer medlemmer mulighed for at opleve den.

Blev det til 2 udflugter i starten af dette efterår.

Samtidig kunne vi også efterkomme nogle af jeres ønske om at se Århus Rådhus. Vi fik en spændende rundvisning i bygningen. Det blev til 3 ture, med deltagelse af i alt 147.

Oktober bød på en aften med foredrag af Mikkel Beha Erichsen, om ham 

og hans families spændende rejse nordpå med det nye skib ”Wallenberg”,

Vi fik et indblik i de udfordringer og farer, det giver at rejse nordpå, incl. miljøudfordringerne. Der deltog 241 denne aften.

I november havde vi endnu et foredrag, denne aften med journalist og udenrigskorrespondent Simi Jan. Foredraget havde titlen ”Spring ud i livet”. Simi Jan fortalte om hendes ofte meget farlige missioner som korrespondent i Mellemøsten. Hendes kamp for det job, som hun brændte for og stadigvæk brænder for. Et indblik i hvordan kulturelle modsætninger overlever i disse krigstilstande. Denne aften deltog 300.

Året sluttede med juletur startende med Schackenborg Slot, hvor vi fik et interessant indblik i Slottet historie og hvordan man forestiller sig Slottet vil blive brugt fremover. 

Derefter var der dømt jul på Krusmølle, hvor en super julefrokost ventede.

Herefter var der 3000 m2 julepynt at udforske og ikke at forglemme en god julegløgg, vi fik et gratis glas gløgg i cafeén, som tak fordi vi kom så mange gange. som rigtig mange smagte til på 1. sal inden de gik i cafe, hvor et glas ventede dem. Et tilløbsstykke, vi var afsted 6 gange i alt 280 deltog.

Stor tak fra bestyrelsen til jer alle for at bakke vores arrangementer op i 2019. Det har været et spændende år, hvor vi heldigvis har kunne opfylde nogen af jeres ønsker. Vi er altid meget glade for jeres input til programmet.

I 2019 var vi stadigvæk så heldige, at Rema 1000 sponsorerede frugt til vores ture. Det fornemmer vi, at I alle er meget glade for. Så vi håber I også vil støtte Rema. – Stort tak til Rema 1000 fra

I år 2019 har flg. haft 25 års. jubilæum:

Else Marie Sørensen, Anna Christensen, Birgit Møller, Grethe Sørensen

Jubilarerne fik overrakt en gavekurv som tak deres store loyalitet mod foreningen.

Foreningens revisorer, suppleanter og værtinder fik overrakt 1 flaske vin. Som tak fordi de alle bakker så flot op om Aktive Kvinder Silkeborg.

2020

Vi startede januar med et foredrag med TV Vært Lene Beier, med titlen
”Gi´r du en kop kaffe”.

I februar med foredraget ”Nordkorea krydret med smilets ambassadør”
ved Jesper Grønkjær. Et supergodt foredrag.

Stadigvæk i februar fejrede vi Aktiv Kvinder Silkeborgs 90 års fødselsdag.

I april er der planlagt et foredrag med Christian Bøving, ”Et lægeliv på
kanten”. Håber at se rigtig mange af jer til dette spændende foredrag.

Vi slutter 2020 foråret med en 2 dages udflugt til Ærø. En spændende
tur, hvor vi får indblik i Ærøs kultur og historie.

Så der er og bliver stadigvæk mange spændende oplevelser i vores
dejlige forening.

Men husk det er jer medlemmer der er drivkraften i foreningen, det
er jeres dejlige positive feedback, der gør, at vi stadigvæk knokler derudad.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle til vores arrangementer i 2020.

Tak fordi I er en del af Aktive Kvinder Silkeborg

Beretning taget til efterretning.

Godkendelse revideret regnskab:

Kassereren gennemgik regnskabet. Der blev spurgt ind til en enkelt post, som blev gennemgået af kassereren. Regnskabet blev godkendt.

Fastsættelse af kontingent. Uændret kontingent kr. 250,- årligt blev fastholdt.

Indkomne forslag. Ingen.

Valg af bestyrelsesmedlemmer for to år:

Elisa Bjerg Jensen – blev genvalgt

Anne-Marie Wulff Nørholm – blev genvalgt

Annette Lundberg - blev nyvalgt

Else Jensen - blev nyvalgt

Valg af suppleanter for 1 år:

Ellen Margrethe Velborg – blev nyvalgt

Marianne Vinkler Lassen – blev genvalgt


Valg af revisor for to år:
Jytte Bolby - blev genvalgt


Valg af revisorsuppleant for 1 år:
Erny Stausbøll – blev nyvalgt