Kristian Bech

Onsdag d. 28. okt. kl. 18.30 - Medborgerhuset, Bindslevs Plads 

Aflyst pga corona, nyt dato aftalt torsdag d. 21. jan. 2021.

”Som sunket i jorden”

Foredrag v/Kristian Bech

Pris medlemmer 150 kr. (Gæster 200 kr.) Inkl. kaffe/te og brød/kage

Tilmelding senest onsdag d. 14. okt.

Tv-vært og foredragsholder, kendt fra diverse tv-programmer omhandlende blandt andet politi og kriminalsager. 

Kristian Bech er oprindelig uddannet politiassistent, inden han i 2015 blev vært på Kanal 5-programmet ”Eftersøgt - med Kristian Bech”, og TV2´s krimimagasin ”Station 2”.

Han deltager i "Vild med dans" her i efteråret.🙂

Hvert år forsvinder hundredevis af danskere – langt de fleste dukker heldigvis op igen. Men hvordan finder man dem, som ikke vender hjem af sig selv og måske er væk i årevis? Hvordan er det for familierne, der sidder tilbage uden svar, og kan familien finde sammen igen, hvis personen findes?

Tv2 vært Kristian Bech står bag seersuccessen ”Som sunket i jorden”, der 6. januar i år slog alle rekorder og blev det mest sete dokumentarprogram på tv2 i 10 år. Næsten en million seere fulgte med i stuerne, da Kristian Bech forsøgte at opspore Rene Bodilsen, en mand der i 2004 pludselig forsvandt og bl.a. efterlod sin dengang 11-årige datter Runa uden forklaring, i dag er Runa mor til to. Runa ønskede at finde svar om sin far, og derfor jagter hun sammen med Kristian Bech forklaringen på Renes pludselige og uforståelige forsvinden.

I foredraget fortæller Kristian om tilblivelsen af  ”Som sunket i jorden.” Han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne og risikoen, der kan være ved at rejse verden rundt i jagten på svar. Samtidig fortæller Kristian om de følelsesmæssige op- og nedture der kan være, når man begiver sig ud på uvis grund, både for de medvirkende og ham selv.