Musikalsk foredrag Amalie Dollerup.

 ”Musikalsk foredrag - mit liv gennem sang” v/Amalie Dollerup

Onsdag d. 3. nov. - Medborgerhuset kl. 18.30 - Bindslev Plads 5

Der var mødt 162 aktive kvinder og et par mænd op til Amalie Dollerups Musikalske foredrag. Med sig havde hun pianisten Pojken Flensborg, og de lagde ud med nummeret ”There´s no business like show business” for at give et indtryk af, hvad et liv i Rampelyset vil sige. Et liv hvor man skal stå på scenen og udføre sit nummer, uanset om man er syg eller har personlige problemer i baglandet. Amalie stod på en scene allerede som seksårig barnestjerne, så hun vidste, hvad det kunne koste at være i rampelyset.

Hun blev født i 1986, havde to ældre søskende, som var 6 og 9 år ældre, så hun følte sig tit som enebarn. Hun er vokset op i et hjem med ”højt til loftet”, fik lov til at udvikle sig kreativt.

Startede med at gå til dans som 4-årig, begyndte også at gå modeshow. Snart fik hun tilbudt børneroller i musicals på Amagerscenen og Eventyrteatret. The Sound of Music blev hendes store gennembrud, som 9-årig fik hun hovedrollen i ”Annie Get Your Gun”. Som 13-årig spillede hun med i Peter Pan på Det Ny Teater, det var en drøm at spille på det teater.

Hun er aldrig blevet pjæset på, det har været helt af egen vilje, og hun har nydt det. Har altid haft familien bag sig som fast base. Hun blev moppet i folkeskolen, men blomstrede i gymnasiet, da der var ligestillede kreative personer, der forstod hende. Der fik hun venner for første gang, venner der viste interesse for hendes verden, har stadig venner fra den tid, der blev et frirum for hende.

Efter 3 g kom hun ind på skuespillerskolen. Fik senere job på Århus Teater og flyttede til Århus sammen med sin mand, som hun havde mødt på teatret.

Hun er vild med Disney sange, og har også lagt stemme til Disney film og serier. Sang et Disney Medley for os.

Som 20-årig fik hun sangundervisning af Ellen Lunde, og hun gav hende nogle visesange. Og der var et område, der var helt nyt for hende. En dag fik hun ”Linedanseren” det blev en øjenåbner for hende, så hun kom til at holde af at synge viser.

Da hun startede på skuespillerskolen, var det i en gruppe på 9, bl. andet sammen med Lise Baastrup, som hun blev veninde med og er det stadig. Hun skulle igennem en selvstændighedsudvikling, det var svært for hende, da hun altid havde været en ”pleaser”, de første 2 år var ned ad bakke.

I 2011 kom hun til Ålborg Teater, og det blev en form for efteruddannelse for hende, det blev til 14 forestillinger på 4 år. I 2013 kom hun med i musicalen ”En kort, en lang” som blev en kæmpesucces, som senere blev en stor succes i København, så i 2015 flyttede hun tilbage til København. I 2017 kom hun med i ”Saterday night Fever” hvor hun skulle danse med Silas Holst.

En dag i 2018 blev hun ringet op af Lisbeth Dahl, der skulle bruge en i cirkusrevyen. Hun havde aldrig lavet revy før, så hun turde ikke sige ja lige med det samme, men endte med at tage mod tilbuddet. Det var vildt at lære at spille revy, og hun syntes, hun kom rigtigt godt igennem, lærte sindssygt meget den sommer.

Sang derefter et Liva Weel medley for os.

I 2013 kom hun med i badehotellet, og det univers var lige noget for hende, hun blev castet som Fie og Edith, men hendes jyske var ikke godt nok til de roller, så hun spurgte selv om hun måtte blive castet til rollen som Amanda, men fik at vide at hun var for gammel til den rolle, men til sidst lykkedes det alligevel, og det havde været sjovt at spille den udvikling, der er sket med Amanda siden starten.

Hun sluttede af med at synge ”Musens sang”, som har en helt speciel betydning for hende privat.

En dejlig og anderledes aften.

 

Ref. Elisa Bjerg Jensen

Sponsor: Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Silkeborg Kommune