Juletur til Valdemar Slot.

Se billeder fra turen i fotoalbummet.

Onsdag den 23. november og torsdag den 24. november var 152 Aktive Kvinder på jule bustur til Valdemar Slot.

Valdemar Slot ligger på den lille ø Tåsinge i det sydfynske. Slottet blev bygget af Kong Christian IV år 1639-1644 til sønnen Valdemar Christian. Slottet har gennemlevet meget. Under de efterfølgende krige mod Sverige i perioden 1657-1660 blev hovedbygningen hårdt medtaget og det var egentlig hensigten, at det store - stærkt forfaldne slot - skulle nedrives.

Valdemar Slot blev imidlertid reddet af admiral Niels Juel. Juels plan var at samle hele Tåsinge under Valdemar Slot. Hans pligter i flåden holdt ham imidlertid i København, og det var derfor hans søn Knud Juel, der overtog godset ved farens død i 1697, som realiserede planerne.

Knud Juel opkøbte jorden på Tåsinge. Hans søn Niels Juel fortsatte farens bestræbelser på at styrke godsets drift og økonomi. Han introducerede bl.a. frugtavl for godsets fæstebønder, ligesom han oprette et væveri på godset. Ved en gennemgribende ombygning og renovering i 1754 gav han desuden hovedbygningen dens nuværende udseende, idet han lod Christian IV's renæssanceborg ombygge til et moderne rokokoanlæg.

Godset overgik til fri ejendom i 1923, og i den forbindelse afstod ejeren Carl Frederik Sophus Vilhelm Iuel-Brockdorff 110 ha af godsets jord til udstykning. I 2003 arvedes Valdemar Slot af Caroline Fleming, som er kendt i offentligheden fra en række Tv-programmer. I 2011 valgte hun at sælge Valdemar Slot tilbage til sin far.

Valdemar Slot drives som en sammensat virksomhed med driftsområder inde for landbrug 288 ha, skovbrug 475 ha, udlejning, turisme, events, hotel og restauration. Hovedbygningen er åbent for publikum i sommersæsonen og op til jul. Det er en af Fyns største turistattraktioner.

Undervejs til Fyn stoppede vi på en rasteplads ved Middelfart, hvor vi fik rundstykker m/ost og marmelade og kaffe/te og en hjemmebagt småkage, som Elisa havde kreeret. Da vi ankom til slottet, startede vi med rundvisning. Vi så Slotsmuseet med jagttrofæer og resten af hovedbygningen som var smukt julepyntet. Bagefter fik vi en overdådig julefrokost, med alt hvad der hører sig til, vi fik bla. også Vildand og meget mere. Sluttede af med ris alamande, oste, æbleskiver og kaffe/te. Bagefter kunne vi frit kikke os omkring på slottet, slotskirken blev også åbnet for os. Der var også lavet en lille butik i en af stuerne, hvor vi kunne købe lidt souvenir.

På vejen hjem havde vi et stop ved en rasteplads for at strække ben og spise et stykke frugt som Rema 1000 havde sponsoreret.

Alt i alt en super juletur til Valdemar Slot. 

Ref. Maja

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 14:46

Jeg vil gerne tilmeldes til torsd.d.13.9. foredrag Egholm 1 person
og fredag 5.april 2019 show med 2 personer

...
15.06 | 08:50

jeg vil gerne tilmelde 2 per. til John Mogensen show d. 5.april 2019
Kristian hansen og Anne Marie Sørensen

...
14.06 | 21:13

Jeg vil gerne tilmelde mig juleturen den 12.12.
Jeg er nyt medlem, så hvornår skal jeg betale?

...
14.06 | 09:03

Jeg vil gerne tilmelde min veninde:
Ulla Bitch Kolte
Ved Hegnet 6
8600 Silkeborg

...
Du kan lide denne side