Foredrag Anne Laxholm

Torsdag den 26. januar var vi samlet 237 aktive kvinder i medborgerhuset til Anne Laxholm´s foredrag ”Giv mig et år”

Aftenen startede som sædvanlig med velkomst og en sang.

Anne Laxholm fortalte om sit begivenhedsrige liv som danser, danselærer, iværksætter, ”Vild med Dans” dommer og forfatter.

Interessen for dans startede i barndommen, ved et tilfælde fik hun Hans Henrik som dansepartner. De blev kærester og gift i en alder af 21 år. Dansen havde første prioritet, det lykkes da også at komme på det danske landshold mod England. I maj 1971 tog de og en del andre danske dansere til ”The British Open Campionships i Blackpool”. Alle fra hele verden kan stille op og konkurrere mod hinanden. Det første syn som mødte dem i ”The Winter Gardens” var et fantastisk ”ballroom” i creme og guld, med det smukkeste loft, balkoner og det største dansegulv, de nogensinde havde set. I salen kunne der sidde flere tusind mennesker. Det var en fantastisk oplevelse at blive nr. 112 i standard dans i Blackpool. Selvfølgelig ingen topplacering, men det at stå på det store gulv, omgivet af gode dansere fra hele verdenen, var en drøm, der gik i opfyldelse.

Det var dog en konkurrence i Østtyskland, der gav Hans Henrik ideen til et år i England, dansens Mekka. ”Giv mig et år af dit liv, så får du resten af mit” Sådan lød hans tilbud til Anne, på vej hjem i flyet fra Østtyskland. De blev enige om at prøve livet som dansere i London i et år, for så ville de forhåbentlig blive så meget bedre, at de ville kunne vinde et danmarksmesterskab. Som sagt så gjort. Februar 1979 pakkede de alt ned og tog det mest nødvendige med i deres lille Morris Mascot. Anne og Hans havde fået en kørselsvejledning som lød, kør til London over floden og til højre. Venstre kørsel og en række rundkørsler gjorde det ikke let, ved et mirakel endte de lige rundt om hjørnet ved det sted, hvor de skulle være. Det var noget af et chok at lande i en multikulturel by, længe før begrebet blev kendt herhjemme. Masser af emigranter, og så var der millioner af mennesker i London.

Hverdagen var arbejde og dansetræning, alle de enetimer der var råd til. I weekenderne var de til turneringer.  Blackpool turnering var en gang årlig, første år blev de nr. 25, næste år blev de nr. 7 og 3 år nr. 6. De blev Danmarks mestre 1976 – 1980 og Verdensmestre i  Mûnster i 1979 + i Danmark i 1980 og blev Europamestre i 1979 det var ved dette mesterskab, Anne havde den sidste hjemmelavede kreation på.

I 1986 opstod firmaet ChrisAnne, Anne og Henrik skød startkapital i firmaet sammen med et Østrisk par, som stod for driften. Da Anne i 1989 blev gravid og ikke kunne tjene penge på dans, startede hun på halv tid job i ChrisAnne.  Men firmaet havde akut vokseværk, og det blev hurtigt til et fuldtidsjob, og mere end det. I 1994 var der ca. 60 ansatte. 14 år var de virksomhedsejere. Det var en fantastisk tid, men afslutningen på samarbejdet var ikke rar.  

Da datteren Lisamaria var 10½ år og det var 28 år siden Anne og Henrik kom kørende i deres lille Morris Mascot til London, flyttede de hjem til Danmark og startede forfra. I 2003 åbnede de ”Dance Academy Laxholm” i Hørsholm, hvor de begge underviser i dag. Anne Laxholm har desuden været fast del af dommerpanelet i ”Vild med Dans” siden 2005.

Ref. Maja     

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 14:46

Jeg vil gerne tilmeldes til torsd.d.13.9. foredrag Egholm 1 person
og fredag 5.april 2019 show med 2 personer

...
15.06 | 08:50

jeg vil gerne tilmelde 2 per. til John Mogensen show d. 5.april 2019
Kristian hansen og Anne Marie Sørensen

...
14.06 | 21:13

Jeg vil gerne tilmelde mig juleturen den 12.12.
Jeg er nyt medlem, så hvornår skal jeg betale?

...
14.06 | 09:03

Jeg vil gerne tilmelde min veninde:
Ulla Bitch Kolte
Ved Hegnet 6
8600 Silkeborg

...
Du kan lide denne side