Foredrag Peter Qvortrup Geisling

 Torsdag den 18. januar i Medborgerhuset, var der foredrag v/ Peter Qvortrup Geisling. Der var samlet 320 aktive kvinder og tre mænd til foredraget ”Giv livet et serviceeftersyn”

Peter Qvortrup Geisling som er uddannet læge og journalist, har produceret mere end 400 Tv programmer. Han havde en masse sjove og tankevækkende historier med fra ”Lægens bord”, ”Ha´ det godt” og ”Diagnose søges”

Vi fik nogle eksempler af ”journal brok” feks. ”Patienten har været gift i 18 år, men er i beh. for dette”. Disse eksempler gav en del motion til lattermusklerne. Det var godt med et grin, ind mellem alt det alvorlige.

Danskerne får jævnlig oplyst, at vi lever længere og længere. Men statistikkerne viser, at vi er de indbyggere i Europa, der lever kortest. Blandt OECD-landene er vi faldet fra en 4 plads i 1950 til en 19 plads i 2014. Danmark er nr. 32 i verden, når det gælder forventet levetid. 

Pludselig står en ældre dame op for at høre foredraget, Peter tilbyder straks damen at komme op foran og låne hans stol. Så hun bedre kan høre og se foredraget.

Vi blev lidt klogere på journalistik. Hvilken avis overskift sælger bedst, fanger vores opmærksomhed.  Peter fortalte at han er Læge i hjertet og journalist i maven.

Middellevetiden skyldes mange ting. Rygning står klart som nr. 1 efterfulgt af alkohol. Stress er også en af de store syndere, når det gælder middel levetid i forhold til forskellige risici. Næsten 1 million danskere føler sig stresset ofte eller hele tiden. Stres er blevet en del af det moderne samfund. Arbejdstempoet er steget til det dobbelte på 35 år. Økonomien er dog den største bekymring hos 25-45 årige. Peter forventer at de unge, vil tage den nye tendens til sig, med at flytte ud af de store byer, som i USA.

Naturen er godt for sjælen, der kan man lade op. Uden tlf. og mail som hele tiden kræver opmærksomhed, her kan du få ro. Et godt råd, hvis du vil hjælpe andre, som har problemer, lyt, hold af og hold om. Ikke tusind gode råd.

Forebyg stres – 5 gode råd                                    

  • Overvej om du er for ambitiøs
  • Dyrk motion
  • Husk de sociale sider af livet
  • At have en mening er sundt
  • Gør ting, der gør dig glad

Super aften med en lun nordjyde som samtidig tager skævhederne i Danmark alvorlig. Der er altid plads til forbedringer, også fra politikerne.

Marianne sluttede af med lidt info og et godt råd, Husk jeres drømme.

Ref. Maja