Monica Krog-Meyer

Yderst interessant foredrag med Monica Krog Meyer. Hun formåede at lave et underholdende foredrag om hendes vej til radioen samt om det at blive ældre.

Monicas vej til radioen skete via en kopimaskine. Hun skulle have noget kopieret og havde hørt de havde en god kopimaskine i Radiohuset. Da hun trådte ind af døren der, mærkede hun med det samme, at der hørte hun til.

Så en dag hørte hun, at Jørgen Mylius skulle lave et program om fransk toppen. Hun ringede til ham, og tilbød ham et interview, med sin veninde, som var bosat i Frankrig og var medlem af et fransk band. Det ville han gerne og Monica fik lov til at sidde i studiet, og overhøre programmet.

Gennem Mylius fik hun kontakt til Jørn Hjorting, som på et tidspunkt, året efter, havde brug for en ny speaker. Hun aflagde en prøve og blev derefter ansat. Monica har prøvet kræfter med de fleste programmer, dog ikke Giro 413, De ringer, vi spiller samt Morgennisserne.

Monica er nu delvist pensioneret, men efter at have skrevet bogen om Plusalderen er hun begyndt at tage rundt og holde foredrag om dette emne.

Monica siger, vi er gået ind i en ny tidsalder. Vi er blevet utrolig ungdoms fikseret. Efter de fyldte 60 år, begynder man at se på sig selv, på en anden måde. Indpakningen ændrer sig. Huden bliver slappere. Man bryder sig ikke om, det man ser i spejlet. Til dette har Monica lavet en pagt med sig selv, at hun ikke siger noget grimt om kroppen. Det fungerer godt.

 Monica vælger at kalde denne alder for plusalderen. Plusalderen er når man kan selv. Når man skal have hjælp er man gammel. Kroppen begynder at gøre ondt om morgenen, når man står op. Som en svensk læge har udtalt. Er der ikke noget der gør ondt, er man sandsynligvis død.

Noget andet man mister med alderen er hukommelsen. Man husker ikke om man har puttet sukker i kaffen eller hvad det var man ville hente. Til dette har Monica lært at sige, at hun lige har taget en senior pause. Så er det lidt mere legalt.

Monica mener også, at folk i plusalderen mister respekt i samfundet. Der er 2 millioner af befolkningen, som er over 50, som sidder på mere end 70% af den personlige formue. Det mener hun ikke reklamebranchen fokuserer på. Det er de unge. Og det mener hun er lidt dumt.  Da hvis det er de ældre der sidder på formuen, hvorfor bliver der så ikke fedtet for os. Hvis man vil have folk i plusalderen til at købe, skal man ikke ramme dem på deres alder, men på deres interesser. Det ser man bl.a. på rejsebranchen og høreapparat firmaer. Samt i brillebranchen, får du din alder i rabat.

Hvor ville hoteller, restauranter, koncerter og udstillinger være, hvis ikke sådan nogen som os, er utrolige flittige brugere af det. Så jo vi betyder rigtig meget og er ikke en ældre byrde.

Hun slutter med at sige, at hun synes vi skal være mere på barrikaderne, som i 60’erne, og brokke os lidt, når der ikke bliver vist respekt for os ligeså meget som de unge.

Og så skal vi huske ”Det lille Smil”. Det er så vigtigt at smile, da mundvigene vender lidt ned af med alderen og man nemt kommer til at se sur ud.

Referent Hanne Sandager