Lindy Aldahl

"Lindy før og efter rigtige mænd" 

Torsdag den 11. okt. var der mødt 170 Aktive Kvinder op i Medborgerhuset for at høre og se Lindy Aldahl´s foredrag ”Lindy før og efter Rigtige mænd”

Lindy, mureren fra Tv programmet ”Rigtige mænd” startede med at spørge publikum ”har i humor” og så var stilen ligesom lagt. Med korslagte arme, for som han sagde ”jeg er frygtelig genert”. Lindys lune smil, samtidig med hans specielle humor, fik alle til at skrald grine. Men han må indrømme, at det lige godt er første gang, at han har stået over for så stor en flok kvinder. Så armene kommer igen på kors, selv om han ikke er helt uerfaren med foredrag. Da det er 3 år siden han første gang blev spurgt, ”vil du holde et foredrag for os” jooo det kan jeg da godt. Selv om han ikke anede hvad det gik ud på, mødte han op total uforberedt. Som Lindy siger ”Men det er da gået meget godt, jeg arbejder ikke som murer mere”.

Det hele startede i 2013, hvor Lindy og hans ”fatter” var ude og spille til suppe, steg og is. Ved en fejl var mobilen kommet med, pludselig kan han se, at det er konen som ringer. Straks tænker han det værste, så han undskylder med et toilet besøg. Da han tager mobilen, starter konen med ”du må ikke blive sur skat” men der søges håndværkere med et glimt i øjet som er halvtykke til et program på tv, og jeg har meldt dig til. Tilbage til musikken, mobilen ringer en gang til, igen bruges toilettet som undskyldning. Det er mere vigtigt end før, for nu er der kommet mail fra DR, med et spørgeskema. Den har jeg også lige udfyldt og sendt tilbage. Nu er det for sent at springe fra. En dag hvor han står og murer, får han en besked ”Kom til Casting”. Der er åbenbart mange fede håndværkere i DK, for der var 800, som havde tilmeldt sig. 120 var inviteret til casting en fredag. På vej til casting slår det Lindy, ”hvad er det egentlig hun har meldt mig til” han spør en af de andre deltagere, det er et livsstilsprogram, øhh nå. De skal alle fortælle om sig selv. Så bliver der sagt farvel. En siger, ”kan I ikke bruge nogen af os” jo når vi kommer tilbage nævner vi 6 navne og så kan resten gå hjem. Det første navn hun nævnte var Lindy. De bliver delt op i to hold, for nu skulle der konkurreres. Kastes med dartpile, Win Win for en murer. Lindy har en stor garage med dartskive m.m. Så bliver der udleveret nogle billige pile, som skulle ramme så tæt på deres hjem som mulig. Pilen rammer Sverige, ”hold nu kæft, jeg som hader at tabe”. Næste opgave var at skrælle en banan med tæerne, en gjorde det på 7 sek. Der efter var der igen samtale, med bar overkrop. Vi tager lige et billede og har nogle spørgsmål, vær så god at sidde. Så var der hjemme besøg, 5-6 dage før startede rengøringen. Da de kommer, vader journalisterne ind med sko på og her er det Lindy som vasker gulve. Resten kender vi fra Tv programmet ”Rigtige mænd”. Hvor de 5 håndværkere havde en fest konstant.

Det er umulig at gengive Lindys væremåde/foredrag, det skal opleves. Vi som var der, fik flittigt motioneret lattermusklerne.

Ref. Maja

Se foto fra arrangementet under : Foto Lindy Aldahl